Viser opslag med etiketten medarbejder trivsel. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten medarbejder trivsel. Vis alle opslag

torsdag den 19. juni 2014

Depression & arbejdsliv

Nu arbejder jeg fuldtid på en ny arbejdsplads. Jeg er omgivet af søde mennesker og jeg må indrømme, at jeg trives mere end jeg troede. Et rigtigt godt udgangspunkt for et nyt liv. Jeg er træt. Uendelig træt. Naturligt så længe jeg er ny og skal bearbejde alle nye indtryk fra arbejdsdagen. Det har været godt, at få en mere struktureret hverdag, men jeg har langt fra overskud til meget andet i løbet af arbejdsdagene. Dvs. jeg undgår sociale aftaler og passer ekstragodt på mig selv. Jeg kæmper med, at finde den pokkers balance. Jeg kæmper med at komme ud af døren for at gå en lillebitte tur når jeg har fri, fordi jeg bruger alt min energi på jobbet. Jeg har haft dage hvor jeg i træthed bare har tårer, der triller ned af kinderne. I nat lå jeg vågen 2 timer og tænkte på job - og det giver mig flash back til de symptomer som var værst, da min depression var slemmest. I morges havde jeg mest lyst til at melde mig syg, men det forpligter at være den nye. Jeg har hverken oplyst at jeg har været langtidssygemeldt med stress og depression eller at jeg kan blive dødtræt. Burde jeg dele den slags oplysninger med min nye arbejdsplads? Og kan jeg "skjule" hvis jeg skulle ha dage, hvor jeg reelt ikke har det godt mens jeg er på job?

Det er ikke nemt, at bøvle med en usynlig sygdom, som kræver forklaring og som nemt bliver en personlig historier, som jeg ikke har lyst til at dele med alle. Til folk jeg kender rigtigt godt fortæller jeg jo gerne, at jeg ikke er på toppen og at mit sind er udbrændt. At det er lidt som at have et brækket ben man ikke må bruge eller som man skal træne op igen - bare at mit ben er brækket i hjernen og sindet….

torsdag den 20. marts 2014

Om chefens egentlige ansvar og hvorfor uegnede ledere påvirker arbejdstrivslen fatalt



Dette er et af de mest inspirerende seminarer jeg har set længe. Det giver nemlig så god mening hvorfor jeg ikke har kunne trives med flere af mine chefer. Ganske enkelt fordi de ikke har opfyldt rollen, som vores biologiske og genetiske arv helt naturligt foreskriver - nemlig at lederen af flokken er den, der for enhver pris skal sørge for tryghed og trivsel. Fremfor at presse flokken til at skabe resultater for egen vinding og anderkendelse. En god leder formår at få hele flokken/teamet til at føle sig vigtige, værdsatte og sikre, at hver enkelt har lederen som støtte i ryggen. Hvis flokken/medarbejderne ikke stoler på chefen fordi denne f.eks. ikke betaler prisen eller tager konsekvenserne når de brænder på - så går det udover både trivsel på arbejdspladsen og effektiviteten. Generelt er det et stort problem, at det karrieremæssigt er blevet så prestigefyldt at være chef eller leder - alle vil have det på CVet og være ansvarlig for et team. Hvorfor? Desværre er det ganske få, der er egnet til rollen og som egentlig formår, at have den beskyttende og tryghedsgivende funktion, som vi i flokken forventer. Det handler meget mere om at være empatisk, forstående og støttende end det handler om at skabe resultater, så de øverste i herakiet klapper i hænderne. Når en leder ikke just er et naturtalent, bliver konsekvensen at flokken/teamet/vi ikke formår at arbejde effektivt fordi vi ikke trives og er tvunget til at passe på os selv og vores egen ryg. Simon Sinek forklarer i denne video hvorfor dårligt lederskab har fatale konsekvenser i vores personlige relationer - og hvad det rent faktisk betyder på arbejdspladsen.