Et af de redskaber jeg fik med fra mine psykologtimer er "STOP & TÆNK". Et simpelt, men ret effektivt værktøj til at finde nye veje og arbejde aktivt på at ændre vaner og adfærd. Det går i sin enkelthed ud på, at du i en given presset/udfordrende situation siger STOP & TÆNK til dig selv. Stop op for at vurdere hvordan du plejer at reagerer på den situation samt evalurere om det egentlig giver dig det bedste udfald. Hvis du plejer at træffe et valg, der måske bare gør tilfældet værre - så overvej alternative veje. Det handler i høj grad og at blive bevidst om, at du rent faktisk har et valg. Du kan vælge at gøre som du plejer - bevæge dig i samme mønstre og vaner, der evt. ikke har nogen positiv indflydelse på din mentale tilstand. Eller du stoppe op og vælge en anden vej, der måske giver et bedre resultat. Det er jo pissesvært at ændre adfærd, som ligger så rodfæstet i vores væremåde, at vi knap tænker over hvad vi foretager os. Men for mig har det hjulpet at se på beslutningsprocessen som et tog, hvor jeg enten kan stå af på samme perron som jeg plejer og dermed også ende i samme følelsesmæssige nedtur som jeg plejer - eller jeg kan stå af toget et stop tidligere eller efter! Pt. tænker jeg meget over netop dette fordi jeg arbejder fuldtid og stadig er stress-sensitiv. Nu forsøger jeg at overveje mine muligheder grundigt inden jeg havner i den onde stress-spiral igen.
Hvordan arbejder du med at ændre dårlige vaner og adfærdsmønstre for at få det bedre?
Selv passionerede og engagerede ildsjæle kan brænde ud. På denne blog skriver en karriererkvinde i 30erne om hverdagens udfordringer som stressramt, sygemeldt & udbrændt. Med bloggen ønsker jeg at dele mine personlige erfaringer med "folkesygdommen" stress på godt og ondt. Bloggen er til dig, der selv har ramt muren, til dig, der vil undgå at ramme den - og til dig, der måske er pårørende til en udbrændt ildsjæl.
Viser opslag med etiketten psykologi. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten psykologi. Vis alle opslag
mandag den 7. juli 2014
søndag den 23. februar 2014
At være udbrændt. Det føles som at gå i alt for små sko…..
Det kan være svært at se eller mærke på en person om vedkommende er udmattet eller udbrændt f.eks. pga. stress. På overfladen kan vi nemlig se friske ud og vi kan også virke som om vi er på toppen eller som vores sædvanlige jeg. Men undervurder ikke en sygemelding med udmattelse eller udbrændthed. I mit tilfælde er jeg "på" når jeg er sammen med andre eller er på job. Men at være social eller på arbejde kræver virkelig meget energi. Hvis jeg ikke passer på at balancere mellem aktivitet og hvile så rammes jeg for alvor når jeg f.eks. kommer hjem eller har weekend. Det er virkelig som om energien forlader kroppen og jeg bliver en utroligt gammel dame, der går langsomt og ikke kan holde til støj, mennesker eller orker andet end at stene på sofaen. Selv de mindste hverdagsting kan virke uoverskuelige og anstrengende.
Min psykolog gav et rammende billede på hvordan det føles at være udbrændt - og det er en forklaring jeg har anvendt flere gange siden når jeg er løbet tør for energi og må ligge i dvale og undgå selv de mindste stressorer. Udbrændt og udmatning kan forklares med, at du hver eneste dag er nødt til at tage alt for små sko på hver eneste dag. De bliver allerede anstrengende at have på efter bare en dag i arbejdsugen. Og efter hver eneste af de efterfølgende dage i arbejdsugen bliver de små sko bare mere og mere anstrengende at gå i. Også selvom du tager dem af så snart du kommer hjem for at pleje og hvile fødderne. For at have energi til at gå på arbejde eller have sociale aftaler, så er du som udbrændt tvunget til at hvile. Til at slappe af i krop og sind - for mens du er ramt af udmatningen, så føles det som om du går i bittesmå sko, der både gør dig træt, langsom og som sætter sine spor i kroppen. For mig forklarer det hvorfor jeg er så skidetræt og trist når jeg endelig er hjemme i min comfort zone. Og hvorfor mine weekender ofte bliver brugt på at restituere efter ugens anstrengende aktiviteter. Psykisk udmatning er jo uden sammenligning med den fysiske. Prisen for ikke at finde den hårfine balance når du allerede har ramt muren er utrolig høj.
Så husk at tage skoene af og tillad dig selv at hvile, slappe af og restituere når du har mulighed for det….

Abonner på:
Opslag (Atom)