I dag har jeg været til en samtale hos en slags træningsvejleder. Det var min læge, der anbefalede mig en snak med sådan en slags coach i forhold til hvordan jeg skal tilrettelægge min træning. Sagen er nemlig den, at jeg bliver alt for ambitiøs med hvad jeg skal lave af motion. Jeg læser om sunde diæter og nye træningsmetoder - laver træningsskemaer og skriver alt ned. Mine mål er naturligvis vægttab, bedre kondition og lavere BMI fordi jeg har taget på under min sygdom. Se f.eks. det meget ambitiøse skema, som jeg delte her på bloggen i starten af februar med min træningsplaner. Jeg indser igen og igen, at dette er en klassisk fejl, jeg ofte begår. Jeg bruger tid og energi på at planlægge og strukturere hvad jeg skal gøre for at blive sund, tabe mig og få det bedre. Jeg skriver ned, printer ud og sætter i system hvad, hvornår og hvorfor - men i virkeligheden holder mine planer altid kun meget kortvarigt. Derfor ender jeg også tit med at give op i mine træningstiltag fordi det hurtigt bliver langt mere ekstremt end hvad jeg orker, har tid til og synes er sjovt. Heldigvis fik jeg følgende råd omkring motion mod udbrændthed, depression og angst i dag og deler gerne mine noter med dig:
Mærk efter dagsformen. Har du alm energiniveau, er du udkørt, angstfyldt eller deprimeret? Vælg dagens aktivitet ud fra dagsformen.
A. Har du alm. energi, så sørg for at bevæge dig ca. 40 min i løbet af dagen 5 af ugens dage. Evt. deles motionen op i 2 x 20 min. Det kan være en gåtur i frokostpausen, på vej til job eller måske hjem fra arbejdet. 5-7 min skal du ha pulsen op i løbet af din dagelige gåtur. Det er faktisk okey bare at styrke op af trapper eller en bakke på vejen for at få gang forbrændingen.
B. Er du deprimeret og nedstemt så gælder det faktisk om at gå en endnu længere tur, men uden at få pulsen eller intensiteten specielt højt op. På den måde får du gang i de hormoner, der påvirker psyken positivt uden at du udmatter dig selv yderligere. Yoga og meditation er også godt på dage hvor du er nedstemt og trist.
C. Har du angst og føles dig uroligt, så er det bedste med høj intensitetstræning f.eks. løb. Det afhjælper kroppen med at modarbejde angsten.
I stedet for at opsætte urealistiske mål eller lave en for ambitiøs plan for din træning, så er det bedre at have en træningsstrategi, der fokuserer på frekvens og rutine så længe du er ramt af stress, udbrændthed og depression.
Kroppen og fysikken elsker rutiner både når det kommer til måltider, søvn og træning. Det er vores hjerne og psyke der søger forandring og fornyelse uden at vide hvad der egentlig er bedst for kroppens helbred som helhed. Altså bliver vi let grebet af stemningen fra vores omgivelser, sundhedsblade og trends, der kan være for ekstreme for os, der har en mental- og fysisk ubalance pga. stress. Dvs. ingen slankekure, maratontræning eller andet som er alt for krævende med tanke på kroppens tilstand og situationen lige nu. Derfor må jeg igen påminde mig selv om at finde balancen.
Balancen mellem aktivitet og hvile. Balancen mellem hvad jeg spiser og hvor meget jeg rører mig. Balancen i forhold til frekvens, intensitet og varighed mellem den motion jeg dyrker i det daglige for at passe på min krop og mit sind.
Selv passionerede og engagerede ildsjæle kan brænde ud. På denne blog skriver en karriererkvinde i 30erne om hverdagens udfordringer som stressramt, sygemeldt & udbrændt. Med bloggen ønsker jeg at dele mine personlige erfaringer med "folkesygdommen" stress på godt og ondt. Bloggen er til dig, der selv har ramt muren, til dig, der vil undgå at ramme den - og til dig, der måske er pårørende til en udbrændt ildsjæl.
Viser opslag med etiketten motion. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten motion. Vis alle opslag
tirsdag den 15. april 2014
torsdag den 6. februar 2014
Motion mod stress, depression & udbrændthed
Motion er det mest velkendte sundhedstip - og også et af de første råd du får fra lægen når du er udbrændt, har depression eller er stressramt. Motion er ikke det samme som den vildeste fitnesstræning, men blot daglig rørelse af kroppen. Efter min sygemelding har jeg måtte acceptere, at en rask gåtur på 15 min er bedre end ingen motion overhovedet. At det er OK bare at cykle lidt, lave et par yoga- eller strækøvelser på stuegulvet. Alt tæller og er vigtigere end overhovedet ikke at få rørt sig. For bare 5-10 år siden var jeg en af dem, der besøgte fitnesscenteret dagligt. Og en af dem der både gik på dansehold og styrketrænede fast. Nu er jeg i stedet blevet hverdagsmotionist. Jeg håber, at jeg bliver mere fit i fremtiden og både holder min hjerne og krop velfungerende. Derfor har jeg igen meldt mig ind i et træningscenter. Nu ser mit ugenlige træningsprogram derfor sådan her ud:
Mandag: Morgentræning i fitness. 20 min kredsløbstræning + 20 min styrketræning
Tirsdag: 90 min Kundalini-yoga
Onsdag: Morgentræning i fitness. 20 min kredsløbstræning + 20 min styrke
Torsdag: Morgentræning i fitness. 20 min kredsløbstræning + 20 min styrke
Fredag: 90 min morgenyoga, Kundalini
Lørdag- eller søndag: 1 times gåtur udenfor
Derudover vil jeg også bruge mine ben og cyklen som transportmiddel rundt i byen. Men det er bare bonus!
Mandag: Morgentræning i fitness. 20 min kredsløbstræning + 20 min styrketræning
Tirsdag: 90 min Kundalini-yoga
Onsdag: Morgentræning i fitness. 20 min kredsløbstræning + 20 min styrke
Torsdag: Morgentræning i fitness. 20 min kredsløbstræning + 20 min styrke
Fredag: 90 min morgenyoga, Kundalini
Lørdag- eller søndag: 1 times gåtur udenfor
Derudover vil jeg også bruge mine ben og cyklen som transportmiddel rundt i byen. Men det er bare bonus!
Abonner på:
Opslag (Atom)
