tirsdag den 25. marts 2014

Er vi hvad vi arbejder med? Hvor blev work/life balancen af?


"Vi vælger selv at gøre alt på én gang. For fuld skrue. Få børn, købe drømmehus, idyllisk sommerhus, designermøbler, lækker bil og eksotiske ferier – og gøre karriere. Alt, hvad der karakteriserer et succesfuldt, behageligt, moderne liv… Og vores jobtitel er vores personlige brand. Vi er, hvad vi arbejder med. Uddannelse og arbejde er afgørende for identitet og prestige. Og vi bliver tudet ørene fulde med, at huller i CV’et er farlige, og hvor svært det er at stå på karrierebussen igen, hvis man først har trykket stop eller bare sænket farten."
Jeg har lige læst en tankevækkende artikel i Informationen med disse ord. Artiklen handler om hvordan vores samfund, liv og individuelle identitet handler om ARBEJDE. Om ikke mindst om hvilken konsekvens det har for børn. Uanset om du har børn eller ej, så er der stof til eftertanke her. Jeg tror ikke selv jeg har lyst til at stå på karrierebussen igen efter halvandet år med stress, udbrændthed, depression og krise - alt sammen fordi jeg havde for travlt med for mange ting på een gang. Og måske ting, der egentlig ikke giver værdi i virkeligheden. 

torsdag den 20. marts 2014

Om chefens egentlige ansvar og hvorfor uegnede ledere påvirker arbejdstrivslen fatalt



Dette er et af de mest inspirerende seminarer jeg har set længe. Det giver nemlig så god mening hvorfor jeg ikke har kunne trives med flere af mine chefer. Ganske enkelt fordi de ikke har opfyldt rollen, som vores biologiske og genetiske arv helt naturligt foreskriver - nemlig at lederen af flokken er den, der for enhver pris skal sørge for tryghed og trivsel. Fremfor at presse flokken til at skabe resultater for egen vinding og anderkendelse. En god leder formår at få hele flokken/teamet til at føle sig vigtige, værdsatte og sikre, at hver enkelt har lederen som støtte i ryggen. Hvis flokken/medarbejderne ikke stoler på chefen fordi denne f.eks. ikke betaler prisen eller tager konsekvenserne når de brænder på - så går det udover både trivsel på arbejdspladsen og effektiviteten. Generelt er det et stort problem, at det karrieremæssigt er blevet så prestigefyldt at være chef eller leder - alle vil have det på CVet og være ansvarlig for et team. Hvorfor? Desværre er det ganske få, der er egnet til rollen og som egentlig formår, at have den beskyttende og tryghedsgivende funktion, som vi i flokken forventer. Det handler meget mere om at være empatisk, forstående og støttende end det handler om at skabe resultater, så de øverste i herakiet klapper i hænderne. Når en leder ikke just er et naturtalent, bliver konsekvensen at flokken/teamet/vi ikke formår at arbejde effektivt fordi vi ikke trives og er tvunget til at passe på os selv og vores egen ryg. Simon Sinek forklarer i denne video hvorfor dårligt lederskab har fatale konsekvenser i vores personlige relationer - og hvad det rent faktisk betyder på arbejdspladsen.

søndag den 9. marts 2014

Kampen mod sociale tømmermænd som udbrændt

Før jeg blev ramt af stress/udbrændt var jeg utrolig social og havde altid aftaler med andre mennesker. Jeg elskede godt selskab og var sjældent alene. Nu ser min verden helt anderledes ud. Jeg har fundet ud af, at der nu er noget, der hedder sociale tømmermænd i mit liv. Den tunge, trættende følelse af at have tømmermænd efter en lang nat i byen med lidt ondt i hovedet og en slatten krop og nul energi til følge er nemlig en perfekt sammenligning af hvordan det mærkes så snart jeg har været for social eller haft for mange aftaler. Ligesom prisen for at drikke for meget alkohol kan være ret høj senere, så er det på helt samme måde for mig mht. socialt samvær. Pt kan jeg ikke holde til det fordi det suger min energi og udmatter mig. Det er som om lyde, lugte, snak og mange mennesker overstimulerer min hjerne så jeg bliver fysisk træt. Gang på gang er jeg brændt sammen når jeg kommer hjem f.eks. efter en weekend med besøgende eller en alt for lang dag på arbejdet. Det koster på kræfterne. Nu har jeg lært at sige NEJ til halvdelen af de sociale arrangementer og vælger med omhu hvem, hvor og hvad jeg er med til. Det er pissehårdt, men nødvendigt. Jeg håber, at jeg vinder den her kamp mod sociale tømmermænd for jeg savner mit mere udadvendte liv, hvor jeg ikke behøver at hvile eller være alene mellem hver eneste aftale…. Tippet fra min læge er stadig, at jeg bør fordele hvile og aktivitet 50/50. Et godt tip, men en svær udfordring at efterleve i praksis.

Hvordan fordeler du mon hvile og aktivitet for at finde den fineste balance?

onsdag den 5. marts 2014

Om stress, hudproblemer og plejende kokosolie

Hudproblemer som udslæt, tør eller uren hud er klassiske symptomer på stress. Og desværre er jeg ikke disse bivirkninger foruden . Selvom jeg allerede er kommet langt i mit stressforløb, så bliver mit ansigt ved med at være ramt af tør og uren hud. Det er ikke bumser, men nærmere en slags hormonknopper, der både er ømme og synlige. Om det er stress, medicin eller egentlig hormoner ved jeg faktisk ikke. Udslæt og knopperne sidder primært på kæbepartiet og halsen, men både den øverste del af ryggen og brystet er også ramt. Det er ikke just noget, der har en positiv indflydelse på det i forvejen udsatte selvværd og derfor er det noget, jeg er rigtig ked af at bøvle med oveni alt det andet. Den sidste uge har jeg dog for første gang fundet en simpel, men funktionel pleje af min stressede problemhud som umiddelbart ser ud til at virke effektivt. Kokosolie. Ren, økologisk og koldpresset kokosolie som jeg smører på om aftenen som en natcreme efter jeg har vasket mit ansigt. Jeg dufter godt nok eksotisk, men jeg føler, at det har hjulpet både på knopperne og tørheden. 

Har du et godt tip mod stressramt hud?