Motion er det mest velkendte sundhedstip - og også et af de første råd du får fra lægen når du er udbrændt, har depression eller er stressramt. Motion er ikke det samme som den vildeste fitnesstræning, men blot daglig rørelse af kroppen. Efter min sygemelding har jeg måtte acceptere, at en rask gåtur på 15 min er bedre end ingen motion overhovedet. At det er OK bare at cykle lidt, lave et par yoga- eller strækøvelser på stuegulvet. Alt tæller og er vigtigere end overhovedet ikke at få rørt sig. For bare 5-10 år siden var jeg en af dem, der besøgte fitnesscenteret dagligt. Og en af dem der både gik på dansehold og styrketrænede fast. Nu er jeg i stedet blevet hverdagsmotionist. Jeg håber, at jeg bliver mere fit i fremtiden og både holder min hjerne og krop velfungerende. Derfor har jeg igen meldt mig ind i et træningscenter. Nu ser mit ugenlige træningsprogram derfor sådan her ud:
Mandag: Morgentræning i fitness. 20 min kredsløbstræning + 20 min styrketræning
Tirsdag: 90 min Kundalini-yoga
Onsdag: Morgentræning i fitness. 20 min kredsløbstræning + 20 min styrke
Torsdag: Morgentræning i fitness. 20 min kredsløbstræning + 20 min styrke
Fredag: 90 min morgenyoga, Kundalini
Lørdag- eller søndag: 1 times gåtur udenfor
Derudover vil jeg også bruge mine ben og cyklen som transportmiddel rundt i byen. Men det er bare bonus!
Selv passionerede og engagerede ildsjæle kan brænde ud. På denne blog skriver en karriererkvinde i 30erne om hverdagens udfordringer som stressramt, sygemeldt & udbrændt. Med bloggen ønsker jeg at dele mine personlige erfaringer med "folkesygdommen" stress på godt og ondt. Bloggen er til dig, der selv har ramt muren, til dig, der vil undgå at ramme den - og til dig, der måske er pårørende til en udbrændt ildsjæl.
Viser opslag med etiketten Kundaliniyoga. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kundaliniyoga. Vis alle opslag
torsdag den 6. februar 2014
fredag den 31. januar 2014
Det lange, dybe yogiske åndedrag. Slap af i krop og sind.
Når vi stresser eller har f.eks. angstanfald, så trækker vi kun vejret i det øverste af lungerne. Det kan både give ubehag, som svimmelhed og kvalme – men det giver også fysiske smerter i kroppen når ilten ikke kommer ordentlig ud i alle celler. I kundalini yoga fokuserer man meget på vejrtræningen. Det dybe, yogiske åndedrag er noget jeg har lært gennem mine yogaklasser. Og jeg øver mig i det dagligt. Da det har hjulpet mig meget under min sygemelding vil jeg lige dele teknikken med dig:
Udgangspunktet er, at du skal først trække vejret langsomt ind – så meget, så din mave hæver sig. Herefter skal du have ilten op i lungerne. Så du trækker vejret yderligere ind så dine lunger hæver sig hele vejen op til kravebenet. Jeg plejer at tælle til 4-5 mens jeg trækker vejret ind. Så holder jeg vejret inde lige så lang tid (tæller til 4-5). Og puster så ud i modsatte rækkefølge: først luften ud af lungerne, derefter maven. Jeg holder vejret ude mens jeg igen tæller til 4-5 – og gentager hele forløbet som foroven. Flere gange dagligt prøver jeg at tage 3 dybe, yogiske åndedrag med lukkede øjne for at få kroppen og hjernen til at slappe af og for at få mig fokuseret mere på nuet.
fredag den 29. november 2013
Kundalini Yoga
I snart et år har jeg gået til Kundalini Yoga. Det er en special yogaform, der integrerer dynamiske rørelser, meditationsøvelser og mantra-sang. I starten var det lidt grænseoverskridende da man trækker vejret højlydt i takt med rørelserne - og mantra-sangen føltes også lidt som man var med i en sekt. Men sandheden er, at jeg de sidste 12 måneder har fået allermest velvære og afslapning ud af kundalini-yogaen. Min stressede, udbrændte hjerne ELSKER meditation. Både åndedrætsmeditation og meditation med mantra-sang. Det er som om, at når den skal fokusere på f.eks. rørelser, vejrtrækningstekning eller ordene i et mantra - så kobler den fuldstændig fra og lader mig være tilstede i kroppen og i nuet. Mellem de dynamiske og aktive rørelser er der hvile hvor man slapper af på bløde uldmåtter. Forskning har vist en positiv effekt på kroppens nervesystem og immunforsvar, som jo er overbelastet når man har stress, gennem Kundalini-yoga.
Uanset hvad, så har det været mit allerbedste middel til at bekæmpe både depression, stress og løse op for blokeringer i min udbrændte krop. Når jeg går fra min yoga-time smiler jeg. Jeg føler mig faktisk lykkelig og lettet..... måske varer effekten ikke resten af dagen, men den giver mig ihvertfald en pause fra kaosset indeni mig. Kundalini-yogaen har også lært mig at trække vejret helt ned i maven - og forsøge at være meget mere mindfull i hverdagen.
Uanset hvad, så har det været mit allerbedste middel til at bekæmpe både depression, stress og løse op for blokeringer i min udbrændte krop. Når jeg går fra min yoga-time smiler jeg. Jeg føler mig faktisk lykkelig og lettet..... måske varer effekten ikke resten af dagen, men den giver mig ihvertfald en pause fra kaosset indeni mig. Kundalini-yogaen har også lært mig at trække vejret helt ned i maven - og forsøge at være meget mere mindfull i hverdagen.
Abonner på:
Opslag (Atom)
