"Vi vælger selv at gøre alt på én gang. For fuld skrue. Få børn, købe drømmehus, idyllisk sommerhus, designermøbler, lækker bil og eksotiske ferier – og gøre karriere. Alt, hvad der karakteriserer et succesfuldt, behageligt, moderne liv… Og vores jobtitel er vores personlige brand. Vi er, hvad vi arbejder med. Uddannelse og arbejde er afgørende for identitet og prestige. Og vi bliver tudet ørene fulde med, at huller i CV’et er farlige, og hvor svært det er at stå på karrierebussen igen, hvis man først har trykket stop eller bare sænket farten."
Jeg har lige læst en tankevækkende artikel i Informationen med disse ord. Artiklen handler om hvordan vores samfund, liv og individuelle identitet handler om ARBEJDE. Om ikke mindst om hvilken konsekvens det har for børn. Uanset om du har børn eller ej, så er der stof til eftertanke her. Jeg tror ikke selv jeg har lyst til at stå på karrierebussen igen efter halvandet år med stress, udbrændthed, depression og krise - alt sammen fordi jeg havde for travlt med for mange ting på een gang. Og måske ting, der egentlig ikke giver værdi i virkeligheden.
Jeg havde slet ikke gjort mig tanker om, hvilken "bus" jeg var på. Troede bare, at det var sådan livet skulle være. Det var først da stressen ramte mig, at jeg blev klar over, hvilken "bus" jeg var steget på og begyndte at blive bevidst om, hvilken "bus" jeg ønskede at være på... Så nu handler min "bus" om højere bevidsthed og tage valg herfra :-)
SvarSletJeg har også haft det sådan, at jeg slet ikke tænkte over, at jeg var hoppet på "stress og karrierebussen". Men som dig er jeg også nu meget mere bevidst om til- og fravalg og de ægte værdier i livet. Måske er vi på samme rutebus nu ? :)
SletTankevækkende.
SvarSletMange af os har (haft) så travlt, at vi faktisk glemmer at leve. Vi skal lige nå det og det og det - og SÅ skal vi have det godt, siger vi til os selv. Vi når bare aldrig frem på den måde. Risikoen er i hvert fald stor for, at vi ikke gør.
Livet er nu - og vi aner ikke, hvor længe vi og vores kære har det.
Det er nemlig så sandt. Jeg tænker tit på sangen "her kommer mutter med kost og spand". Om kvinden, der har stresser af sted, men for hvad andet end ikke at komme for sent til "livets ende". Det er tankevækkende ord. Det er NU vi skal være. Og lige HER. Men det er så pokkers svært at finde netop den balance….
Slet