Er vi hvad vi arbejder med? Hvor blev work/life balancen af?

"Vi vælger selv at gøre alt på én gang. For fuld skrue. Få børn, købe drømmehus, idyllisk sommerhus, designermøbler, lækker bil og eksotiske ferier – og gøre karriere. Alt, hvad der karakteriserer et succesfuldt, behageligt, moderne liv… Og vores jobtitel er vores personlige brand. Vi er, hvad vi arbejder med. Uddannelse og arbejde er afgørende for identitet og prestige. Og vi bliver tudet ørene fulde med, at huller i CV’et er farlige, og hvor svært det er at stå på karrierebussen igen, hvis man først har trykket stop eller bare sænket farten."

Jeg har lige læst en tankevækkende artikel i Informationen med disse ord. Artiklen handler om hvordan vores samfund, liv og individuelle identitet handler om ARBEJDE. Om ikke mindst om hvilken konsekvens det har for børn. Uanset om du har børn eller ej, så er der stof til eftertanke her. Jeg tror ikke selv jeg har lyst til at stå på karrierebussen igen efter halvandet år med stress, udbrændthed, depression og krise - alt sammen fordi jeg havde for travlt med for mange ting på een gang. Og måske ting, der egentlig ikke giver værdi i virkeligheden. 

Om chefens egentlige ansvar og hvorfor uegnede ledere påvirker arbejdstrivslen fatalt

Dette er et af de mest inspirerende seminarer jeg har set længe. Det giver nemlig så god mening hvorfor jeg ikke har kunne trives med flere af mine chefer. Ganske enkelt fordi de ikke har opfyldt rollen, som vores biologiske og genetiske arv helt naturligt foreskriver - nemlig at lederen af flokken er den, der for enhver pris skal sørge for tryghed og trivsel. Fremfor at presse flokken til at skabe resultater for egen vinding og anderkendelse. En god leder formår at få hele flokken/teamet til at føle sig vigtige, værdsatte og sikre, at hver enkelt har lederen som støtte i ryggen. Hvis flokken/medarbejderne ikke stoler på chefen fordi denne f.eks. ikke betaler prisen eller tager konsekvenserne når de brænder på - så går det udover både trivsel på arbejdspladsen og effektiviteten. Generelt er det et stort problem, at det karrieremæssigt er blevet så prestigefyldt at være chef eller leder - alle vil have det på CVet og være ansvarlig for et team. Hvorfor? Desværre er det ganske få, der er egnet til rollen og som egentlig formår, at have den beskyttende og tryghedsgivende funktion, som vi i flokken forventer. Det handler meget mere om at være empatisk, forstående og støttende end det handler om at skabe resultater, så de øverste i herakiet klapper i hænderne. Når en leder ikke just er et naturtalent, bliver konsekvensen at flokken/teamet/vi ikke formår at arbejde effektivt fordi vi ikke trives og er tvunget til at passe på os selv og vores egen ryg. Simon Sinek forklarer i denne video hvorfor dårligt lederskab har fatale konsekvenser i vores personlige relationer - og hvad det rent faktisk betyder på arbejdspladsen.

Kampen mod sociale tømmermænd som udbrændt

Før jeg blev ramt af stress/udbrændt var jeg utrolig social og havde altid aftaler med andre mennesker. Jeg elskede godt selskab og var sjældent alene. Nu ser min verden helt anderledes ud. Jeg har fundet ud af, at der nu er noget, der hedder sociale tømmermænd i mit liv. Den tunge, trættende følelse af at have tømmermænd efter en lang nat i byen med lidt ondt i hovedet og en slatten krop og nul energi til følge er nemlig en perfekt sammenligning af hvordan det mærkes så snart jeg har været for social eller haft for mange aftaler. Ligesom prisen for at drikke for meget alkohol kan være ret høj senere, så er det på helt samme måde for mig mht. socialt samvær. Pt kan jeg ikke holde til det fordi det suger min energi og udmatter mig. Det er som om lyde, lugte, snak og mange mennesker overstimulerer min hjerne så jeg bliver fysisk træt. Gang på gang er jeg brændt sammen når jeg kommer hjem f.eks. efter en weekend med besøgende eller en alt for lang dag på arbejdet. Det koster på kræfterne. Nu har jeg lært at sige NEJ til halvdelen af de sociale arrangementer og vælger med omhu hvem, hvor og hvad jeg er med til. Det er pissehårdt, men nødvendigt. Jeg håber, at jeg vinder den her kamp mod sociale tømmermænd for jeg savner mit mere udadvendte liv, hvor jeg ikke behøver at hvile eller være alene mellem hver eneste aftale…. Tippet fra min læge er stadig, at jeg bør fordele hvile og aktivitet 50/50. Et godt tip, men en svær udfordring at efterleve i praksis.

Hvordan fordeler du mon hvile og aktivitet for at finde den fineste balance?

Om stress, hudproblemer og plejende kokosolie

Hudproblemer som udslæt, tør eller uren hud er klassiske symptomer på stress. Og desværre er jeg ikke disse bivirkninger foruden . Selvom jeg allerede er kommet langt i mit stressforløb, så bliver mit ansigt ved med at være ramt af tør og uren hud. Det er ikke bumser, men nærmere en slags hormonknopper, der både er ømme og synlige. Om det er stress, medicin eller egentlig hormoner ved jeg faktisk ikke. Udslæt og knopperne sidder primært på kæbepartiet og halsen, men både den øverste del af ryggen og brystet er også ramt. Det er ikke just noget, der har en positiv indflydelse på det i forvejen udsatte selvværd og derfor er det noget, jeg er rigtig ked af at bøvle med oveni alt det andet. Den sidste uge har jeg dog for første gang fundet en simpel, men funktionel pleje af min stressede problemhud som umiddelbart ser ud til at virke effektivt. Kokosolie. Ren, økologisk og koldpresset kokosolie som jeg smører på om aftenen som en natcreme efter jeg har vasket mit ansigt. Jeg dufter godt nok eksotisk, men jeg føler, at det har hjulpet både på knopperne og tørheden. 

Har du et godt tip mod stressramt hud?

At være udbrændt. Det føles som at gå i alt for små sko…..

Det kan være svært at se eller mærke på en person om vedkommende er udmattet eller udbrændt f.eks. pga. stress. På overfladen kan vi nemlig se friske ud og vi kan også virke som om vi er på toppen eller som vores sædvanlige jeg. Men undervurder ikke en sygemelding med udmattelse eller udbrændthed. I mit tilfælde er jeg "på" når jeg er sammen med andre eller er på job. Men at være social eller på arbejde kræver virkelig meget energi. Hvis jeg ikke passer på at balancere mellem aktivitet og hvile så rammes jeg for alvor når jeg f.eks. kommer hjem eller har weekend. Det er virkelig som om energien forlader kroppen og jeg bliver en utroligt gammel dame, der går langsomt og ikke kan holde til støj, mennesker eller orker andet end at stene på sofaen. Selv de mindste hverdagsting kan virke uoverskuelige og anstrengende. 

Min psykolog gav et rammende billede på hvordan det føles at være udbrændt - og det er en forklaring jeg har anvendt flere gange siden når jeg er løbet tør for energi og må ligge i dvale og undgå selv de mindste stressorer. Udbrændt og udmatning kan forklares med, at du hver eneste dag er nødt til at tage alt for små sko på hver eneste dag. De bliver allerede anstrengende at have på efter bare en dag i arbejdsugen. Og efter hver eneste af de efterfølgende dage i arbejdsugen bliver de små sko bare mere og mere anstrengende at gå i. Også selvom du tager dem af så snart du kommer hjem for at pleje og hvile fødderne. For at have energi til at gå på arbejde eller have sociale aftaler, så er du som udbrændt tvunget til at hvile. Til at slappe af i krop og sind - for mens du er ramt af udmatningen, så  føles det som om du går i bittesmå sko, der både gør dig træt, langsom og som sætter sine spor i kroppen. For mig forklarer det hvorfor jeg er så skidetræt og trist når jeg endelig er hjemme i min comfort zone. Og hvorfor mine weekender ofte bliver brugt på at restituere efter ugens anstrengende aktiviteter. Psykisk udmatning er jo uden sammenligning med den fysiske. Prisen for ikke at finde den hårfine balance når du allerede har ramt muren er utrolig høj.

 Så husk at tage skoene af og tillad dig selv at hvile, slappe af og restituere når du har mulighed for det…. 

Uro, angst eller stresset? Brum som en bi.

I I yoga har jeg lært en slags meditationsteknik mod uro og angst, der får hjernen til at slappe af. Det er nok mest naturligt, at lave den når man er alene hjemme eller f.eks. kører bil selv  Teknikken går ud på, at du tager en dyb vejrtrækning ind igennem næsten. Når du så puster ud igen – også gennem næsten – så skal du brumme som en bi (med lukket mund). Formålet er, at skabe viberationer med lyden, så prøv dig lidt frem. Gentag i 5-10 min og mærk efter, om det har gjort en forskel for dig. Jeg har anvendt det i bilen flere gange på vej til mit arbejde – bare for at slappe af og fokuserer indad inden jeg skal være på og omgivet af kaos, deadlines samt mennesker.

Hvordan mon du får hjernen til at slappe af og håndterer uro, angst og stress?

Motion mod stress, depression & udbrændthed

Motion er det mest velkendte sundhedstip - og også et af de første råd du får fra lægen når du er udbrændt, har depression eller er stressramt. Motion er ikke det samme som den vildeste fitnesstræning, men blot daglig rørelse af kroppen. Efter min sygemelding har jeg måtte acceptere, at en rask gåtur på 15 min er bedre end ingen motion overhovedet. At det er OK bare at cykle lidt, lave et par yoga- eller strækøvelser på stuegulvet. Alt tæller og er vigtigere end overhovedet ikke at få rørt sig. For bare 5-10 år siden var jeg en af dem, der besøgte fitnesscenteret dagligt. Og en af dem der både gik på dansehold og styrketrænede fast. Nu er jeg i stedet blevet hverdagsmotionist. Jeg håber, at jeg bliver mere fit i fremtiden og både holder min hjerne og krop velfungerende. Derfor har jeg igen meldt mig ind i et træningscenter. Nu ser mit ugenlige træningsprogram derfor sådan her ud:

Mandag: Morgentræning i fitness. 20 min kredsløbstræning + 20 min styrketræning
Tirsdag: 90 min Kundalini-yoga
Onsdag: Morgentræning i fitness. 20 min kredsløbstræning + 20 min styrke
Torsdag:  Morgentræning i fitness. 20 min kredsløbstræning + 20 min styrke
Fredag: 90 min morgenyoga, Kundalini
Lørdag- eller søndag: 1 times gåtur udenfor

Derudover vil jeg også bruge mine ben og cyklen som transportmiddel rundt i byen. Men det er bare bonus!